Hovedsæson 2020/21
Vandringstræning
BEMÆRK: Du tilmelder dig p.t. under forudsætning af at ville overholde vores corona-regler - læs det igennem her før tilmelding!
Vandringsholdet er for dig, der gerne vil med ud og opleve naturen tæt på København
-
På holdet tilbagelægger vi et hav af kilometer til fods, og vi når ud til steder, du ellers aldrig vil få set.
-
Ud over at få en bedre fysisk form, vil du ligeledes blive udrustet med viden og teknik indenfor friluftslivet.
-
Træningstiden er hele 3 timer per gang, hvorfor holdet er lidt dyrere end gennemsnitsholdet i KSI.
For at deltage
-
skal du bare være i besiddelse af en portion godt humør med lyst til at tage på eventyr sammen med andre.
-
skal du ha' et par sko/støvler, du kan gå langt i og noget regntøj i en lille rygsæk.
Hver træningsgang mødes holdet et nyt sted, jvf. info under fanen "Program".
Hver træningsgang vil have et "dagens tema". Temaet kunne være kort/kompas, ernæring/energi, forbedring af udstyr, lokale naturfænomer, vejrforhold, smart rygsækindhold, antivabel teknik, regler i naturen og lignende.
På holdet kommer du rundt til alle de fedeste vandrespor og -ruter nær København. Træneren er uddannet frilufts- og naturvejleder.
Det kan være en god idé at tilmelde dig KSIs vandreture og holdets Facebook, som bruges af deltagerne til at aftale ekstrature, lån af udstyr, udveksling af fotos m.m.
Evt. holdskift til og fra holdet kan kun ske på KSI-kontoret (ikke online).
Træningsperiode Hovedsæsonen 2020/21