Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Om USG / Talspersonsordningen
Print side

Talspersonsordningen

I hovedsæsonen skal hvert hold vælge en talsperson. Talspersonerne er en del af KU Studenteridræts demokratiske opbygning og er kontaktleddet mellem medlemmer og ledelse. Demokratiet, foreningsmiljøet og samværet i hele KU Studenteridræt er bygget op på dette system.

 

Tribal-style-bellydance.gif

 

Talspersonen skal varetage kontakten mellem:

  • deltagere og træner

  • deltagere og KSIs sekretariat

  • deltagere og træningsstedet

  • deltagere og Motionsidrætsafdelingens, afdelingernes eller klubbernes repræsentanter i KSIs Hovebestyrelse (HB)

 

Her er nogle eksempler på mulige opgaver for talspersonen:

  • Hver idrætsgrens talspersoner kan mødes i løbet af sæsonen for at lægge fælles slagplan for arrange­menter, forbedringer, kritik osv.

  • Forslag eller idéer fra medlemmer til KSIs ledelse og sekretariat går gennem talspersonen, som også kan sørge for, at forslag bringes videre til Motionsidrætsafdelingens bestyrelse. Mange forbedringer er sat i værk på baggrund af idéer fra hold med velfungerende ordninger om talspersoner.

  • Klager, oplysninger om manglende udstyr eller i det hele taget informationer fra medlemmerne på dit hold til KSIs sekretariat, går gennem talspersonen.

  • Hvis der skulle opstå uoverensstemmelser eller problemer på holdet eller mellem hold og træner, må man så vidt muligt forsøge at finde en løsning på selve holdet. Her kan talspersonen spille en rolle, og hvis kontor eller ledelse skal tage stilling til problemerne, er det talspersonen, der bringer disse videre.

  • Hvis holdet får brug for at holde et møde, kan talspersonen reservere mødelokale gennem sekretariatet.

  • Talspersonen kan være bindeled mellem holdet og kontoret i forbindelse med gratis holdspisning.

Hvis holdet er meget aktivt, kan der være mange opgaver, men talspersonen har naturligvis ret til at lade så mange holdkammerater, der er brug for, indgå i arbejdet.

 

Valg/udpegning

I begyndelsen af hovedsæson skal træneren hjælpe et holds deltagere med at vælge/udpege holdets talsperson.

Som oftest går det nemt, men i nogle få tilfælde er ingen villige til at påtage sig arbejdet. Det er uheldigt af mange grunde.
Udbyttet af sæsonens træning vil falde, en del informationer vil ikke blive behandlet, nogle problemer vil ligge ubehandlede og en del positiv udvikling for KU Studenteridræt vil ikke ske. Opgaven kan evt. gå på omgang over sæsonen, således at belastningen fordeles.

Når I har valgt en talsperson, noterer træneren dette på sin holdliste.

Talspersonsmøder

Talspersonerne indkaldes til to møder i løbet af hovedsæsonen, sædvanligvis i oktober og februar. Her lægges linien for KSIs udvikling og forbedring. På disse møder drøftes alle mere overordnede sager. Der udarbejdes en dagsorden ud fra behov og forslag, bl.a. opstilles kandidater til KSIs hovedbestyrelse på sæsonens første talspersonsmøde.

Derudover kan talspersonerne frit holde møder efter behov. Det kan ofte være fornuftigt at mødes med talspersoner inden for samme idrætsgren. KSI stiller mødelokale til rådighed.

KU Studenteridræts Motionsidrætsafdeling

KSIs Motionsindrætsafdeling har en bestyrelse bestående af tre medlemmer, som vælges på KSIs generalforsamling, samt KSIs sekretariatsleder.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er samtidig medlemmer af KSIs hovedbestyrelse (HB). Motionsidrætsafdelingens bestyrelse står for afholdelse af sæsonens to talspersonsmøder og udarbejder dagsordenen.

Du skal som deltager primært henvende dig til din talsperson på holdet, såfremt du har ønsker/problemer. Er det ikke muligt, foreslår vi, at du henvender dig til ét Motionsidrætsafdelingens bestyrelsesmedlemmer, som ønsker at være synlige og at være i god dialog med både talspersoner og KSIs øvrige medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne arbejder på, at informationer fra Motionsidrætsafdelingen og HB, der har relevans for alle medlemmer, kommer ud i tide, således at det bliver muligt at give tilbagemeldinger, inden sager kommer på dagsordenen.

Motionsidrætsafdelingens repræsentanter i HB er altså DINE repræsentanter. Tag kontakt til disse, hvis du og dine holdkammerater har behov for det. Du finder navne og mailadresser på Motionsidrætsafdelingens bestyrelsesmedlemmer her.

 

 

Sidst redigeret 06-07-2020 10:31:41

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.