Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Om USG / Klubber / Svømmeklubben / Om klubben / Reglement
Print side

Reglement

1. Bliv medlem

For at blive optaget på denne klub, skal du opfylde nogle få kriterier:

1.1
Du skal være KU-studerende, ansat på KU eller være medlem af KUs alumneforening. Derudover kan du, hvis du var medlem af sæsonen 2016-17 (eller et hold i sommersæsonen 2017), og har kontinuerligt være aktiv medlem eller medlem af KSIs støtteforening siden da, også melde dig ind. Men dette er eneste undtagelse for dig, som ikke har en KU-relation. Opfylder du ikke dette, kan du desværre ikke blive medlem.

1.2
Trænere (med KU-tilknytning eller ej), som underviser mere end ét træningspas om ugen i gennemsnit over sæsonen, kan blive medlem af klubben.

1.3
For svømmere: Du skal på kortbane kunne gennemføre 10x100m crawl og 10x100m ikke-crawl evt. medley med efterfølgende starttider:

10 x 100 crawl

Damer Herrer
< 30 år 1 min. og 40 sek.  1 min. og 30 sek.
 31-50 år  1.55  1.45
 > 51 år  2.10  2.00
 10x100m ikke-crawl    
 < 30 år  1.55  1.45
  31-50 år  2.10  2.00
  > 51 år  2.25  2.15

 

1.4
Der er mulighed for at prøvetræne to gange, hvor du kan møde de andre svømmere og trænerne - og hvor vi kan møde dig. Du kan se træningstiderne her.

1.5    
Ved indmeldelse i KU svømning og vandpolo bliver din licens overflyttet til denne klub. Hvis du har spørgsmål til dette, kan bestyrelsen kontaktes mhp. evt. dispensation.

1.6    
Du skal læse og acceptere denne liste af regler for klubben.

1.7    
Hvis du ønsker at starte i klubben, så kan du tilmelde dig holdet kl-svA (svømning) eller kl-svP (vandpolo) på denne side eller ved henvendelse på USGs kontor, Nørre Allé 53, 2200 KBH N.

1.8    
Man kan ikke framelde sig klubben efter tredje træningsuge er påbegyndt og få sine penge retur. Man kan dog altid flytte hold. Også til et hvilket som helst andet hold eller kursus i hele KSI.

2. Medlemssammensætning

2.1    
Internt reguleres medlemssammensætningen i klubben. Pr. september 2017 er der ingen faste krav til andelen af eksempelvis studerende og ej-studerende, men bestyrelsen har ret til at ændre eksempelvis adgangen til visse træningspas for at gøre plads til alle.

2.2    
For svømmere: Alle medlemmer forpligter sig hver sæson til at varetage en af bestyrelsen fastsat opgave, der sikrer det prioriterede aktivitetsniveau. Hvis der ikke er valgt en opgave inden fristen ved sæsonstart resulterer det i intet godkendt medlemskab.

2.3      
For svømmere: Svømmere skal være tilmeldt svømmeklubben mere end én sæson som studerende, for at kunne fortsætte på holdet herefter som ej-studerende.

3. Passivt medlemskab

3.1
Med et medlemskab af KSI Støtteforening, kan man på lige fod med KSIs andre hold, også melde sig aktiv i klubben.

4. Konkurrencer

4.1    
Alle medlemmer af klubben kan stille op til stævner for KU Svømning og Vandpolo. Hvis man ikke er indmeldt, kan man ikke stille op.

4.2    
For svømmere: Alle medlemmer skal stille op til min. et stævne pr. sæson udover vores egne klubmesterskaber.

4.3    
Transportgodtgørelse: Der gives 2,00 kr pr. kilometer. Distancen beregnes altid fra Nørre Allé 53 (eller tættere på destinationen) til svømmehallen. Klubben godtgør (efter bestyrelsens skøn) også transport fra evt. overnatningssted til svømmehallen tur-retur. En bil skal så vidt mulig være fyldt. Der gives maksimalt 500 kr i godtgørelse pr. person. Dette gælder eksempelvis også tog- og busbilletter og udgifter, som overstiger dette, betales af medlemmerne selv.
Der udbetales kun transportgodtgørelse til chaufføren af bilen. Indberetningen skal ske senest to måneder efter stævnet via udfyldelse af blanket på klubbens hjemmeside.

Eksempel på udregning: Bil med tre personer kører fra Nørre Allé 53 til Viborg Svømmehal. Distancen er 335 km. Chaufføren får følgende udbetalt: 335 km * 2 * 2,00 kr + 420 kr for Storebæltsbro = 1760 kr. Da der er tre personer i bilen får chaufføren 1500 kr udbetalt (3 * maks. 500 kr pr. person. Hvis der havde været fire personer i bilen, havde chaufføren fået 1760 kr udbetalt.

4.4
Alle transportudgifter (billigste mulighed) samt kost og logi for officials dækkes af klubben.

5. Sæsonens prioriterede turneringer

5.1    
Klubben støtter 100 % udgifterne i forbindelse med svømmernes deltagelse i danmarksmesterskaberne for hold (én gang pr. sæson) og vandpolospillernes deltagelse i anden division. Foreningen betaler deltagergebyret/startpengene for 1. og 2. holdet via Elitepuljen, så længe det er bestyrelsens beslutning, at det er denne turnering klubben prioriterer.

5.2    
En svømmer som er indmeldt i KU Svømning og Vandpolo, og som af træner/holdsætningsansvarlige udtages til DM-H, må ikke stille op for andre klubber til samme turnering (ligegyldig hvilken division). Hvis man ikke kan være til rådighed for USG, men hellere svømmer for en anden klub, kan man ikke fortsætte sit medlemskab.

5.3    
Ved alle nationale og internationale mesterskaber for svømmere betaler klubben alle startgebyr. For andre stævner (invitationsstævner/lokale stævner) betaler svømmerne selv startgebyr for individuelle starter via deres svømmekonto, og holdkapper betales af klubben.

6. Regler om svømmekonto

6.1
Ved sæsonstart eller indmeldelse i svømmeklubben skal man overføre 300 kr. på en svømmekonto administreret af klubbens kasserer, evt. i samarbejde med et svømmekontoansvarligt medlem. Disse penge går til at dække udgifter ved deltagelse i stævner og sociale arrangementer. Ved spørgsmål til kontobevægelser kan kassereren kontaktes.

6.2
Saldoen må ikke være negativ. Man får hverken tilskud til stævner eller transportgodtgørelse, hvis svømmekontoen er i minus på seneste opgørelse.

7. Deltagergebyret (betaling for medlemskab af klubben)

7.1    
Gebyret fastsættes af bestyrelsen i foråret før tilmeldingen til følgende sæson. Gebyret betales ved indmeldelse.

7.2    
Gebyret sættes op mod juleferien ned med en tredjedel.

7.3    
Medlemskab af både svømmeholdet og vandpoloholdet giver en reduceret pris ved henvendelse på kontoret.

8. KU-udvekslingsstuderende

Hvis man tilmelder sig i efterårssemesteret, og kun opholder sig i København i ét semester (efterår eller forår) får man tilsvarende tredjedel tilbage af deltagergebyret mod et gebyr på 50 kr. Tilbagebetalingen skal ske på USG kontoret mod forevisning af dokumentation for at studiet i Danmark ophører.

9. Sociale målsætninger

9.1    
Der er god holdånd på holdene: Fx skal man kende navne på minimum de holdkammerater, man svømmer på bane med.

9.2    
Alle hjælper med banetove, vendeflag og målene (for vandpolo) mm. i hallen.

9.3    
Svømmeholdet afholder to træningsweekender om året.

9.4    
Der afholdes årligt to julefrokoster: Én for vandpolospillere og én for svømmere.

9.5    
Last Friday of the Month fejres hver måned med en hyggelig middag i byen både for svømmere og vandpolospillere.

 

 

Sidst redigeret 03-01-2019 22:57:43

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.