Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Om USG
Print side

Om KU Studenteridræt

Vil du med?

På en hovedsæson tilbyder Københavns Universitets Studenteridræt - KSI - mere end 7.500 pladser på foreningens over 300 årlige hold. Vi spænder fra kendte traditionelle idrætsgrene og dansedicipliner til det seneste nye. Mon ikke der er noget lige for dig?  

KU Studenteridræt giver muligheden for nye oplevelser og nye venskaber. Fra fodbold til kajakpolo, fra springgymnastik til mountainbike, fra showdans til isklatring og ikke så lidt imellem og udover. Spændet er vidt, og vi prioriterer at være stedet, hvor du som studerende kan prøve kræfter med nye måder at være aktiv på. 

Vi holder øje med af der er på vej af nye trends, og så holder vi fast i mange af de traditionelle idrætter. Så hos os kan du f.eks. gå til svømning, volleyball, basket, håndbold, styrketræning, krydsfit, cardiogross, trampolin, springgymnastik, mange forskellige former for dans og yoga, kajak, stand-up-padel, klatring og så har vi en lang række ture og kurser.

Vi ønsker at skabe den bedst mulige platform for studerende og andre voksne, der ønsker at udvikle sig eller prøve nye aktiviteter af. Vores trænere skaber rammerne for en træning med fokus på udvikling og progression. Du skal kunne mærke, at du lærer og gerne få mod på mere. Foreningens hold finder du her.

Fællesskaber og udvikling

Muligheden for at udvikle i et fællesskab er en central værdi i KU Studenteridræt. I flere af vores aktiviteter har vi mere end et niveau, og vi ønsker at vores medlemmer har mulighed for at opleve den udvikling, der gør det muligt at rykke videre til næste niveau.

Det skal være til at betale

KU Studenteridræts formål er at skabe gode idrætsaktiviteter, der er til at betale.
KU Studenteridræt bliver støttet af Københavns Universitet og foreningens aktiviteter er rettet mod studerende, ansatte og alumner fra Københavns Universitet. Vores kontingeter sigter på at ramme et leje, der er til at betale for studerende. Er du ikke studerende, bliver du pålagt en ej-stud-afgift, som sikrer, at støtten går til foreningens studerende.

Hovedsæson og Sommersæson

Vores aktiviteter er delt op i en Hovedsæson og vores korte Sommersæson. Hovedsæsonen går fra september til april og Sommersæsonen fra maj til august. Vi har hold, der træner regelmæssigt gennem sæsonen og hold, der træner i kortere perioder. Vi udbyder også kurser og ture, der afvikles på en dag eller en uge, så når du tilmelder dig, skal du være opmærksom på, hvilken træningsrytme dit hold har, og hvor længe holdet træner.

Hvem bestemmer?

Det gør foreningens medlemmer. I det daglige styres KU Studenteridræt af Hovedbestyrelsen, der er valgt af foreningens medlemmer på årets generalforsamling. Når du er tilmeldt et hold, har du indflydelse. Dels gennem din stemmeret til generalforsamlingen, og dels igennem din afdeling eller klub.

Københavns Universitet og Københavns Kommune har også noget at skulle have sagt. KU Studenteridræt er meget afhængige af hvilke faciliteter Københavns Kommune tildeler os hvert år. Københavns Universitet kræver, at KSI lever op til sin status som studenteridrætsforening ved at opfylde et krav om at flertallet af medlemmerne skal være studerende.

Klik på følgende link, og læs mere om: KSI’s Hovedbestyrelse (HB), Motionsidrættens bestyrelse (UMI) om klubbernes bestyrelser (Badminton, Håndbold og Svømning- og vandpolo), samt om de forskellige afdelingsbestyrelser. Alle med forskellige kompetanceområder, men alle bundet af de beslutninger, der tages på foreningens generalforsamling.

Historien

Studenteridrætten ved Københavns Universitet blev etableret i 1918, da den første formand for Studenterrådet gik til rektor og foreslog, at det blev muligt at dyrke idræt i forbindelse med studielivet. Foreningen havde altså et 100 års jubilæum i 2018.

Som du nok kan regne ud, er der sket meget siden den spæde begyndelse. Fra træning udelukkende for mandlige studerende, blev der efter få år mulighed for kvinderne at være med også - dog med kønsopdelte hold - og idag træner alle sammen og på lige fod.

Jubilæet blev markeret på forskellig vis, og den mest håndgribelige er udgivelsen af Jacob C. Bertrams jubilæums-bog ”En Sund Student til Alle Tider”. Bogen giver dig gennem historiske fakta, anekdoter og en rig billeddokumentation, et interessant overblik over foreningens virke gennem de sidste 100 år. Her er historierne om nye idrætsgrene, der blev opfundet eller introduceret i Danmark i gennem USG/KSI, og de mennesker, der over årene har tegnet foreningen. Forord ved H.K.H Kronpris Frederik. Bogen kan købes på KSIs sekretariat eller i en boghandel. Læs mere her

 

 

Sidst redigeret 06-07-2020 11:03:05

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.