Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2019 / Nyhedsbrev april 2019
Print side

 

 

 

overskrift_4.jpg

Kære medlem

Hovedsæsonen lakker mod enden og sommersæsonen nærmer sig!

Vi håber, at du har haft en rigtig god sæson hos os  og har lyst til at fortsætte hos os i sommersæsonen. Sæt tirsdag, den 23. april, kl 12:00 i kalenderen - der åbner vi nemlig for første tilmeldingsrunde til alle vores sommertilbud.  

Sommersæsonen er udendørsafdelingens højtid med masser af skønne ture, kurser og hold. Under tag har vi også gode tilbud - det hele sker på usg.dk

Rigtig god sommersæson!

Kajaktur _nydning


Sommersæsonen 2019

I sommersæsonen er der ekstra fokus på aktiviteterne under åben himmel; vandreture, klatreture, kajakhold, åben vand svømning og meget mere.

Men vi er naturligvis også godt i gang under tag på sale, haller og i svømmehallen – med mere end 250 ture, hold og kurser har vi helt sikkert udfordringer, stærke fællesskaber og gode oplevelser, der passer til dine sommerplaner. Du finder sommerens ture, hold og kurser lige her. Kender du en, der lige skal have et hint om mulighederne, så kan du bruge dette facebook-opslag.  

Tilmeldingen åbner 23/4 kl. 12:00 – læs mere om det lige her - så brug lige Påsken til at tjekke mulighederne ud, tag snakken med holdkammeraterne og bliv klar til Sommersæson 2019!

 

Sommer1


Plakater på opfordring

På talspersonsmødet i februar, sagde flere talspersoner, at det var en god idé at få lavet nogle plakater, og at de ville meget gerne hjælpe med at få dem sat op. Vi skal nemlig have det gode budskab om mulighederne i KSI ud i alle hjørner af KU, så vi får brug for en hånd.

Plakaterne er nemlig landet, og hvis du har lyst til at give os en hånd med at få dem sat op, hvor du har din daglige gang på studiet, så ville vi være rigtig taknemmelige. Er du frisk på at tage et par plakater med under armen ud på din uddannelse, så fang os på kontor@usg.dk.  

Plakat _2


Invitation til reception

Det er nok ikke gået din næse forbi, at vi har 100-års jubilæum i foreningen i denne sæson, nu er det også tid til at fejre det her på Nørre Allé. Derfor en invitation til dig og holdkammeraterne, så vi kan tage hul på de næste hundrede år i god stil.


Invitation _medlem


"En sund student til alle tider"

I anledningen af 100-års jubilæet har Jacob Bertram skrevet en bog om USG/KSIs historie. Bogens titel er "En sund student til alle tider" og den fortæller foreningens historie gennem historiske facts, en masse gamle og nye fotos og anekdoter fra foreningens første 100 år.

Et absolut must at eje for enhver KSI-ér. Bogen kan købes ved receptionen og senere på kontoret.

Prisen bliver 100 kr for medlemmer og 200 kr for ikke-medlemmer

Omslag KSI_Final _1.4.19

 


Opvisning 2019

Husk opvisning med KSI dansehold i OM hallen lørdag den 4. maj kl. 14 

Alle er velkommen og der er gratis adgang

Opvis _2016


Kære Medlem

Jeg er nu landet på kontoret i KSI, som ny leder af sekretariatet, og vil kort præsentere mig, så du ved, hvem det nye ansigt på kontoret er, næste gang du kigger forbi.

Jeg er kandidat i Idræt fra KU, og har tidligere været ansat i KSI (USG) både på kontoret og som træner i volley og pilates. De seneste år har jeg været ansat i Innovationscenteret på Teknologisk Institut, hvor jeg har været leder af sekretariatet. Så jeg har erfaring med både idræt, sekretariatsledelse og drift.

Jeg glæder mig til sammen med dig, trænere, hovedbestyrelse og de ansatte her på kontoret, at være med til at udvikle KSI, så KUs studerende fortsat har mulighed for at skabe en sund balance mellem hoved og krop. Ligeledes glæder jeg mig til at opdyrke samarbejdet med KU og knytte båndet endnu stærkere, så KUs studerende fremadrettet får et endnu stærkere studiemiljø.

God påske!

Helle Greve Barslev

Sekretariatsleder, KSI.

Helle

Sidst redigeret 20-01-2020 11:04:37

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.