Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2017 / Nyhedsbrev februar 2017
Print side

 

overskrift_4.jpg

 

Februar, vinterens sidste måned, er i gang og foråret nærmer sig. I uge 7 holder mange vinterferie og nogle aktiviteter er aflyst.
I nyhedsbrevet her kan du læse mere om, hvilke hold, der holder ferie.

Du kan også læse om 2. ekstraordinære generalforsamling, hvor de nye vedtægter endeligt kan vedtages.

 

Vintergæk

  


Årets to ekstraordinære Generalforsamlinger

USG er ved at blive til en del af KU og den proces har været i gang siden den ordinære generalforsamling i november. Det kræver en række vedtægtsændringer og sidste etape af den proces bliver afviklet med årets 2. ekstraordinære generalforsamling onsdag den 22/2 kl. 17:30. Den bliver afviklet i Store Auditorium, Nørre Allé 53.
Du kan se alle relevante dokumenter her: /om-usg/generalforsamling/


Fra USG til KSI

I dag hedder vores forening stadig USG (Universitetets og øvrige højere læreanstalters Studenter-Gymnastik). Efter den 22. februar hedder foreningen antagelig KSI (Københavns Universitets Studenter Idræt).

Denne forandring af navn er bemærkelsesværdig, men mange andre forhold bliver antagelig ændret i den kommende periode. Efter den ekstraordinære Generalforsamling d. 22. februar i USG vil der derfor skulle besluttes mange praksisser for rammerne for træning i foreningen. Rigtigt mange af disse beslutninger skal tages i Hovedbestyrelsen.

Derfor er det vigtigt, at alle 5000 medlemmer er aktive for, at de RIGTIGE bliver valgt ind i Hovedbestyrelsen d. 22. februar. Sørg derfor for at få motiveret disse nøglepersoner til at blive valgt, således at der ikke bare bliver besluttet om alle de forhold, der nu skal sættes på skinner, men at det bliver de rigtige beslutninger der bliver taget.

Hvordan indflydelse?

Inden d. 22. februar skal de 3 valggrupper i USG udpege personer, der skal opstilles til valg til Hovedbestyrelsen. Enten træner du i

  1. UMI, USG Motions Idrætsafdeling,  stort set alle de hold, der ikke deltager i turneringer

  2. Afdeling i USG (basketball, futsal, volleyball, ski, klatring, kajak, adventure)

  3. Klubber i USG (badminton, håndbold og svømning/vandpolo).

Disse 3 valggrupper skal have i alt 7 pladser i den kommende Hovedbestyrelse. 3 til UMI, 2 til hver af valggrupperne 2 og 3.

De personer, der vælges skal kunne tænke strategisk i forhold til hvad der vil gavne miljøet i KSI i fremtiden (i al fald frem til november 2017, hvor næste ordinære generalforsamling afholdes). De skal kunne tænke og foreslå rammer til gavn for idrætten og miljøet i den daglige træning til glæde for rigtigt mange medlemmer.

Når du finder en, der vil stille op, kontakter du kontor@usg.dk og sender os navnet på den du opstiller.   


Vinterferie

I uge 7 holder mange skoler vinterferie. Det påvirker ikke i så høj grad vores hold, men de hold, der træner i Dansekapellet, dan10, dan16 og dan20 er aflyst pga. af andre aktiviteter i huset.

Derudover er der nogle trænere, der holder ferie i perioden og derfor aflyser deres hold.

Det gælder: dan13, dan14,  dan27, svu01, svu02, svu03 og yo10 

Hold øje med hjemmesiden under Dagens ændringer; /aflysninger-og-aendringer/

USG kontoret har begrænset åbningstid i uge 7 -  kl. 12 -16

Vinter _amager

 


Hatha Yoga i Studenterhuset

Start din weekend med 90 minutters solidt velvære med vores nye yoga-underviser Gunhild Reumert. Holdet træner 90 minutter hver lørdag i Studenterhusets smukke Main Hall – lige ved siden af Rundetårn. Undervisningen er på engelsk og niveauet er for alle.

Følg holdet på facebook her: https://tinyurl.com/hjvgaag

Og se alle foreningens yogahold her: /tilmelding/yoga/holdbeskrivelser/

Studhusyoga

 


Futsal-kvinderne til tops 

USG kvinde-futsal spillede den 22. januar 2017 sæsonens sidste kamp i Københavnsserien og vandt denne 2-0.

Holdet er således ubesejrede i Københavnsserien 2016/2017 og ender på en 1. plads. Dette betyder oprykning til Futsal Kvindeserie Øst, som er den øverste liga indenfor kvindefutsal i Danmark sammen med Futsal Kvindeserie Vest, hvor topholdene fra Jylland spiller i.

Når man tænker på, at futsal-afdelingen blev oprettet for lidt over 3 år siden, er det godt gået, at der allerede fra næste sæson er et hold med på højeste niveau i DK. 

Holdet satser selvfølgelig på at kunne fortsætte den gode stime til næste sæson.

Qfutsal

  


Kan idræt og studie kombineres?

Eller sætter man sig mellem to stole, hvor det ender med at begge valg samtidig giver dårlige resultater?

På Aarhus Universitet har man lavet en undersøgelse af dette spørgsmål ved at kigge på studerende eliteudøvere. Det viser sig at ved OL i Rio var 38% af den danske delegation studerende. Samtidig vandt denne gruppe studerende 58% af de danske medaljer ved OL.

En anden undersøgelse – også fra Aarhus Universitet - viser at danske elitesportsudøvere under uddannelse på Aarhus Universitet (2011-16) har markant bedre studie-præstationer end den gennemsnitlige studerende. Helt konkret gennemfører en studerende eliteudøver sit studie med 7 ECTS point mere end den gennemsnitlige studerende.

Det er selvfølgelig nærliggende at spørge sig selv – hvordan pokker det kan lade sig gøre? Det handler helt sikkert om evnen til at strukturere og prioritere. Antagelig også til evnen til at skabe en leg i de udfordringer som både studie og træning fordrer.

Data her er hentet fra Jens Bundgaards undersøgelse for AU Elitesport.


HOLDSPISNING - I kan nå det endnu! 

I bestemmer selv dato og tidspunkt (sidste dag 28.4). 

Tag jeres træner med, så I også får mulighed for at evaluere på sæsonens træning, mens I hygger over middagen.

Middagen serveres i kantinen på Nørre Allé 53, 1. sal

  • Kl. 17-19.45: I kan dog blive i lokalet frem til kl. 22.30.

  • Kl. 08.00–10.00: Brunch for morgenhold


Opvisning

Lørdag den 29. april er der opvisning for alle USG's dansehold m.m. Det er en super sjov og hyggelig dag. Hvis I ikke har fået talt om det på dit hold og du har lyst til at være med, så hiv fat i din træner og sørg for, at han eller hun melder holdet til. Du kan se optagelser af tidligere opvisninger i USGs videoarkiv

opvis13.gif


USG svømmere deltog lørdag d. 14. jan. 2017 i Øst danske Masters Mesterskab i Herfølge

14 guldmedaljer blev svømmet i hus af 6 svømmere individuelt. Marianne og Emil med hver 4 guld, Ebbe med 3 guld og Bolette, Emma og Susanne med hver 1 guld individuelt. Derudover vandt USG guld i 4 x 50 fri MIX.
Derudover var der flere personlige rekorder bl.a. til Emma og Emil.

 svom.gif

  


Juledansetræf 

v. underviser Camilla Dueholm

Den 18. december mødtes 8 glade dansehold i USG for at dele deres resultater fra den første del af sæsonen og danse sammen.

Vi startede med en fælles opvarmning styret af Pernille Petersen, hvorefter vi fik en gratis workshop, sponsoret af USG, i experimentel hiphop med Nana Regner som gæstelærer (Instruktør på DGI PIX, underviser på danseuddannelse hos Sara Gaardbo og danselærer på Sorø Efterskole). Derefter oplevede vi hinanden fremføre koreografier fra den første del af vores hovedsæson, imens vi nød vores medbragte jule-holdsnacks. 

Arrangementet var arrangeret frivilligt af Camilla Dueholm og Pernille Petersen. Initiativet til arrangementet blev i første omgang gennemført sidste år, december 2015, ud fra samme koncept af Camilla Dueholm. Der var stor opbakning til at gentage successen og alle hjalp til med få afviklet dagen. Flere af USG's hold var kontaktet med invitation via mail, og vi endte med at være 70 dansende mennesker på selve dagen.

Vi var meget imponeret over det store fremmøde så sent i december. Dagen blev afsluttet med et kæmpe gruppebillede og et "Merry Christmas"!

Gruppebillede



Sidst redigeret 20-01-2020 11:05:12

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.