Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2016 / Nyhedsbrev december 2016
Print side

 

 

Nyhedsbrev _jul

 

Kære USG-er!

Så er vi næsten halvvejs gennem USG's hovedsæson 16/17.

Jul og nytår står for døren, og det meste af det, der følger med, giver god anledning til at give den en ekstra skalle til træningen i den kommende tid. Måske har du tid til at gå på endnu et hold efter nytår?

Vi sætter deltagergebyret ned med 50% på de fleste hold, så det fortsat er attraktivt at tilmelde sig.

Læs mere om generalforsamlingen, hvornår der er juleferie og om dejlige skiture.


Tilmeld dig til halv pris - Flere pladser udbydes

Onsdag den 21. december kl. 12 nedsættes deltagergebyret med 50% på de fleste hold, og du kan tilmelde dig online.

Dette gælder på motionshold, som træner hele sæsonen. Ønsker du at tilmelde dig på USG-kontoret, kan du tilmelde dig fra mandag den 4. januar kl. 12. På andre motionshold, som ikke træner hele sæsonen, vil deltagergebyret blive nedsat i forhold til, hvordan træningsperioden er placeret på sæsonplanen. På de semesterhold, der først starter i januar nedsættes prisen ikke.
Samtidig lægger vi flere pladser på de fleste motionshold. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at der på visse hold nu er ændrede krav til deltagernes kvalifikationer i forhold til sæsonstarten. Læs mere herom under de enkelte hold under holdoversigten.

Dancing -santa -16438156


Juleferie

I år falder juleferien således, at sidste træningsdag er, onsdag d. 21. dec. 2016 herefter er der lukket til og med 1. januar 2017, på Nørre Alle 51, 53 og 57, KUA-balletsalen, Metropol, Dansekapellet og Osramhuset.

I  Østerbrohuset, Svanemøllehallen, Hal C, Remisen,og Sundby Idrætspark hal 3 er sidste træningsdag torsdag d. 22. december 2016.

i Ryparken er sidste træningsdag  fredag d. 23. december 2016.

Første træningsdag er mandag d. 2. januar 2017, på adresserne, Nørre Allé 51, 53, og 57, Remisen, Østerbrohuset, Svanemøllehallen, Ryparken,Hal C og Sundby Idrætspark hal 3, KUA-balletsalen, Metropol, Dansekapellet og Osramhuset.

Skeikampen -skiløbere -snelandskab

 

Åbningstider på USG-kontoret:

USG kontoret lukker onsdag d. 21. dec. kl. 18.00, og åbner igen, onsdag d. 4. januar 2017, kl. 12.00.


Årets Generalforsamling

Mandag d. 28/11 var Auditorium 1 på August Krogh Bygningen ramme om årets generalforsamling i USG. På Generalforsamlingen i 2015 fik Hovedbestyrelsen opbakning til at arbejde frem mod at gøre USG Studenteridræt til en del af  Københavns Universitet. Og det er det, der har været ledestjernen for hovedbestyrelsen i deres arbejde siden. Den centrale diskussion på årets generalforsamling handlede derfor om konsekvenserne af den forandringsproces. Diskussionslysten var stor og referenterne havde hænderne fulde – du kan se alle dokumenterne fra generalforsamlingen lige her.

 

Generalforsam _2

Har du fået en idrætsskade på dit USG hold?

Så kan du genoptræne din skade gratis i USG. Det foregår på mandage kl.17-18 hos træner Jonas, fra 10. januar 2017. Du skal ikke tilmelde dig, du møder bare op. Men du skal medbringe genoptræningsøvelser /-program fra fysioterapeuten, benyt USGs superdygtige fys!

Læs om muligheden på usg.dk, under Genoptræning


Prøv mindfulness i USG

Med en travl hverdag præget af studier, træning, studiejobs og socialt samvær, kan vi ofte glemme at holde benene på jorden. Til mindfulness i USG får du en time om ugen, hvor alt du skal, er at være til stede. 

 

 mindfullnessmeditation.gif

 

Mindfulness handler om at være til stede i nu'et, og acceptere tingenes tilstand. Ved at "være med det, der er" kan mindfulness virke afstressende og formindske angst. Til mindfulness får du ydermere et grundlæggende kendskab til ideologien bag positiv psykologi. 

Du kan læse mere om holdet her.


Skal du med på USG skikursus i år?

Alpin/Telemark-kursus: Der er stadig 5 ledige pladser på alpin/telemark kurset til olympiske Kvittfjel (uk15) i uge 5. 

Afrejse: 27.1. kl.19.30 - Hjemkomst:  2.2 kl. 07 - 5 dage på ski = 2.950 kr!

Fjeldskikurset til majestætiske Jotunheimen (uk16) i uge 6 er også på plads med 8 spændende dage på ski. 

Afrejse: 3.2. kl. 19.30 - Hjemkomst. 12.2. kl. 07 - 8 dage på ski = 4.100 kr.!

Begge ture er inkl. transport, al mad, ophold, instruktion hver dag. Turene er meget sociale og skiløbet er seriøst. Der er info-møder om turene mandag 16.1. kl. 17 (uk16) og kl. 18 (uk15) i USG's Fællesrum, Nørre Allé 53. Tilmeldingsfristen er dagen efter for uk15 og den 25.2. for uk16. Tjek det ud på usg.dk under Skikurser!

ski.gif


Kan du give førstehjælp? 

Ellers kom med på USG's kompetencegivende 7 timers førstehjælpkursus den 23.2.2017 kl. 15.00-22.30, kun 400 kr.! Kurset fungerer også som opdateringskursus for jer der har et 12 timers kursus-bevis. Beviserne skal fornyes hvert 3. år (hidtil), men mange steder fx i kajakforbundet, er kravet nu fornyelse hvert 2. år! Tjek kurset ud på usg.dk under Førstehjælp!

NB: USG har en hjertestarter, som hænger ved trappen op til kantinen (Nørre Allé 53). Ved opstået hjertestop henter man den, åbner den og så fortæller den én præcis, hvad man skal gøre.

 1.hjaelp


Kom med på USG's isklatringskursus!

Få tilbyder isklatring, men USG Studenteridræt gør! Vi har kørt kurset i en lang årrække og har fantastisk kontakt til isklatre-vandrehjemmet i Rjukan, hvorfra kurset foregår. Du får mest ud af kurset, hvis du har nogen klatreerfaring i forvejen. Der er turforberedeles-møde mandag 16.1. 2017 kl. 16.30-17.30 i USG Fællesrum, Nørre Allé 53 og kl. 17.30-20.30 er der allerede forberedende træning på USG's Klatretårn, for dem der vil medTilmeldingsfrist er 11.1. Tjek kurset ud på usg.dk under Isklatring.

 

 Isklatring

 


USG kontoret ønsker dig en rigtig glædelig jul og et god nytår - Vi ses til meget mere idræt og bevægelse i 2017!

 

[3]nisse


Sidst redigeret 20-01-2020 11:05:35

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.