Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2016 / Nyhedsbrev august 2016
Print side

 

overskrift_4.jpg

 

Kære medlemmer.

Så er den nye sæson på trapperne. Programmet er lagt på hjemmesiden. Vi håber, at du igen har lyst til at melde dig til en sæson i USG. I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om tilmeldingen til den nye sæson, så du i tide får noteret dig, hvornår lige netop du kan tilmelde dig. 


Åbning af tilmelding

På torsdag 11/8 kl.12:00 åbner vi for tilmeldingen til årets hovedsæson. Programmet er pakket med rigtigt mange gode aktiviteter og vores trænere venter bare på at gå i gang. Vi har flere nye tiltag: Turnerings-floorball, pinup-fit/burlesque, hulahop og den asiatiske bryderleg Kabbadi. Vi har selvfølgelig også en masse af vores kendte aktiviteter. Du kan se hele oversigten over vores aktiviteter lige her

 Som medlem i løbet af sæsonen 16/17 kan du som studerende tilmelde dig fra den 11/8 og som ikke-studerende fra 18/8 kl. 12:00.

  • Torsdag 11/8 kl 12:00:  Tilmelding åben for: Studerende USG-medlemmer fra 15/16-sæsonen samt alle KU-studerende. Kun online.
  • Torsdag 18/8 kl 12:00 :Tilmelding åben for:
    • Alle studerende på SU berettigede fuldtidsstudier
    • Alle ikke-studerende, der var medlem af USG i forløbne sæson.
    • Alle ikke studerende, der er ansat på KU 
    • Alle ikke-studerende, der er uddannet på en uddannelse, der idag er en del af KU

    De 3 sidste grupper kan efter princippet "først til mølle" fylde op til 20% af pladserne på alle hold i USG.  Kun online.

  • Fredag 26/8 kl 12:00 : Tilmelding åben for: Alle øvrige. Online eller ved personlig henvendelse på USG-kontoret på Nørre Allé 53.Forside _3

GoRun

USG deltager i GoRun-projektet, hvor du gratis kan deltage i 5km løb landet over. Sammen med DGI og Dansk Atletik Forbund arrangerer vi 5 GoRun-løb i Fælledparken. Vi står for rammerne og tidstagningen. Du skal bare dukke op og løbe løs. Du skal ikke være medlem for at deltage, så tag en makker eller to med under armen og få en god start på søndagen. Vi løber 25/9, 2/10, 16/10, 30/10 og 13/11. Mere om vores løb her

Og mere om det landsdækkende GoRun-projekt lige her

 Gorun


SUP

Skal du med på vandet og prøve verdens pt. hurtigst voksende vandsport? Stand Up Paddle har for alvor ramt Danmark og er lige nu i kraftig vækst i hele landet. Vi er gået sammen med Dansk Surf og Rafting Forbund om en introduktionsaften, så du har mulighed for at prøve kræfter med SUP.

Tag med på en af vores 2 timers aftenworkshop torsdag d.25/8 og få en grundig introduktion til SUP. Vi gennemgår forskellige padleteknikker i første halvdel af workshoppen og i anden halvdel af workshoppen prøver vi forskellige vendinger og sjove races. Er der tid, når vi også et cruise rundt om Operaen. Alt nødvendigt udstyr vil være til rådighed. Da vi har rigget an til hovedsæsons-tilmeldingen, der jo starter på torsdag, er det desværre kun muligt at melde sig til ved personlig henvendelse på kontoret i åbningstiden mellem 12 og 16. Du kan også overveje at deltage i vores kursus på 3 aftener i september. Du kan tilmelde dig kurset fra torsdag 11/8. på usg.dk. Alt om vores SUP-tilbud lige her

 Sup

  


Kabaddi - ny aktivitet i USG

Kan du lide at tumle og lege kombineret med hård træning i en afslappet og hyggelig atmosfære, så kig forbi hjemmesiden og meld dig til vores nye hold Kabaddi. Kabaddi er en traditionsrig asiatisk kampsport – en blanding af brydning og fangeleg. Læs mere om holdet her.

Kabbardi

 


 3. halvej i USG - kantinen

Når du træner på Nørre Alle, så forsøger vi at skabe et godt sted at

- Holde 3. halvej for dig og dine holdkammerater

- Sikre at du kan få fyldt depoterne op

- Hænge ud inden træning

- Date med hvem som helst

- Holdspisning (et gratis måltid pr. sæson pr. USG hold)

Det er Fakultetet, der har en aftale med et kantinefirma, der driver alle kantinerne på Campus. USG skal dog i næste uge holde et møde for at løfte dette tilbud.
Målet er at kantinen er åben på alle hverdage fra kl. 8 – 20 på hverdage. I Weekends er målet at der er en velfyldt automat, hvor du kan købe drikkevarer, så billigt som vi overhovedet kan forhandle prisen til.

Til Holdspisningen satser vi på at få den bedst mulige aftale om et godt måltid til samtlige medlemmer, der selv vil organisere at vælge dato, menu og angive antal til spisning. Det gør USG ikke for sine blå øjnes skyld, men for at skabe rammer for at du / I kan udvikle et
livligt og tiltrækkende miljø omkring træningen.
Når du har handlet i kantinen kan du frit vælge at sætte dig i selve kantinen eller i Pejsestuen (stueetagen), eller hvis I er et hold vælge at booke Fællesrummet via kontor@usg.dk og så kunne holde møde samtidig.

   Kantine

Kantinen venter også på snart at komme igang

 


August-tilmelding

Bemærk, at de hold, der træner i august kan du fortsat tilmelde dig – blot ikke online, men ved at du kigge forbi på kontoret og melder dig til personligt. Vores åbningstider fra 1. august til 25. august er kl. 12-16, mandag til fredag.

 


 USG-kontorets åbningstider i august

Åbningstider i august

  • kl. 12-16 til og med den 25. august

  • kl. 12-18 fredag den 26. august med tilmelding for alle.

Lukket

  •  Mandag 29. august - Onsdag 31/8 august.

 Åbningstider i september

  • Mandag-fredag, kl. 12-18

Telefonen - 3537 6198 - er åben mandag-fredag, kl. 10-16.

 

 


Sidst redigeret 20-01-2020 11:05:35

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.