Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2015 / Nyhedsbrev november 2015
Print side

 

overskrift_4.jpg

 

Kære USG-medlem.

Der er vigtige forandringer på vej i USG.

Generalforsamling i USG - foreningens fremtidige rammer til debat.

På generalforsamlingen, torsdag, den 26/11, kl. 17.30 i Auditorium 1 på August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 
til USG generalforsamling
er der lagt op til en spændende debat om fremtidens studenteridræt. 

Et af punkterne forventes at handle om, hvordan relationen mellem KU (Københavns Universitet) og studenteridrætten skal udformes fremover.

KU ønsker gennem studenteridrætten at styrke studiemiljøet. USG’s historiske baggrund er en organisering på forankring med Købehavns højere læreranstalter tilbage fra 1918. Meget er sket siden, og over tid står Københavns Universitet tilbage som primær aktør i USG med en betydelig årlig støtte til foreningens drift.
KU sikrer i dag en stor del af foreningens økonomi gennem støtte til USG på flere millioner kroner, heri tre administrative stillinger i administrationen og gennem driften af mange af de lokaler, som USG i dag benytter. For fremover at have gennemsigtighed i støtten til USG, har KU et ønske om at omforme foreningens rolle i KU-regi. Der er både tale om et behov fra KU’s side om klart at definere den juridiske og økonomiske relation mellem KU og USG, samt et ønske om at afdække hvilke muligheder, der kan være fremover for studenteridrætten på KU.

Der har over det sidste halvandet år været en arbejdsgruppe nedsat i KU, der med prodekan og tidligere formand for USG Grethe Bertelsen i spidsen, har søgt at afdække hvilke muligheder, der kan være for fremtidige modeller for foreningen. Forslagene peger overordnet på to modeller. Et USG, som er tættere tilknyttet KU end nu, eller et USG som en forening uafhængig af KU. På generalforsamlingen vil der blive sat ord på de muligheder, som hovedbestyrelsen ser for foreningens fremtid, ligesom der vil være mulighed for at debattere foreningens fremtidige retning.


Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af mødeleder og referent

  2. Godkendelse af beretninger

  3. Godkendelse af regnskab

  4. Godkendelse af programudkast og budget, herunder fastsættelse af kontingent

  5. Behandling af indkomne forslag

  6. Præsentation af opstillede hovedbestyrelseskandidater

  7. Valg af motionsidrættens HB- kandidater samt valg af suppleanter 

  8. Vag af afdelingernes HB-kandidater samt valg af suppleanter

  9. Valg af klubbernes kandidater samt valg af suppleanter

  10. Valg af formand

  11. Valg af registreret revisor (ekstern)

  12. Eventuelt 

Indkomne forslag skal være modtaget kontor@usg.dk senest torsdag den 12. november.

Du finder bilag, som regskab og beretning, til generalforsamlingen her 

General


Talspersonsmøde

Onsdag den 22. oktober blev der afholdt talspersonsmøde i Store Auditorium på Nørre Allé. 23 tilmeldte og 25 ikke-tilmeldte talspersoner deltog i mødet. Referatet kan du læse her 


Klubbernes og afdelingernes årsmøder

Det er i oktober og november måned at USG’s klubber og afdelinger afvikler deres årsmøder og generalforsamlinger. Det er her, at der gøres status, og der tegnes retning for det kommende år. Det betyder også nye navne i bestyrelser og forretningsudvalg. Det er her du kan se, hvem du skal kontakte, når der er tale om de fleste sportslige forhold omkring træning og kamp.

Vi skal sige velkommen i familien til USG Floorball, hvor foreningens hold, der kører på anden sæson har valgt at etablere sin egen afdeling. Det betyder, at vi i foreningen for tiden har 10 afdelinger, ud over de tre klubber.

Som du kunne læse her over, så er det også ved at være tid til USG’s generalforsamling d. 26/11, der afslutter efterårets mange årsmøder. Også her skal der både tages status og tegnes retninger for det kommende års arbejde. Her er alle foreningens medlemmer velkomne.  

Du kan holde dig ajour med USG’s generalforsamling via linket herunder. Dagsorden, opstillinger og andet materiale vil være tilgængeligt jf. vedtægterne, så du kan være forberedt, når du kommer.”/om-usg/generalforsamling-2015/

Oversigt og information om klubber og afdelinger og deres kontaktpersoner finder du her:/om-usg/


Ventelisterne er lukket

Ventelisterne blev nedlagt mandag den 9. november
Der er sat flere pladser på nogle hold, så check hjemmesiden, hvis du gerne vil tilmelde dig et hold.


Holdspisning

Der er god gang i reservationerne til holdenes gratis fællesspisning i kantinen på Nørre Allé 53, 1. sal.
Det er en god idé at reservere plads i god tid - især hvis I vil afholde holdspisning inden jul.
I finder alle relevante oplysninger her Holdspisning 

Al henvendelse vedrørende holdspisningerne skal ske til kontor@usg.dk.

 


Parkour i USG

I efteråret lykkedes det USG at oprette et parkourhold med Sander Hartmann som træner. På trods af en sen start i efteråret, kom træningen godt i gang og kører igen i marts og april måned. Der er stadig plads på holdet, se mere her

 Parkour

På bevægelses-festivalen MOVE-Copenhagen har de også teamet op med Sander, så han skal undervise på deres vinter-retreat på Zanzibar. Tjek deres program her og følg med i festivalens program for 2016 på linket herunder. Move Copenhagen 2016 er i sin københavnske form en 4-dages en festival med fokus på mangfoldighed i bevægelse, der tilbyder workshops i blandt andet slackling, acroyoga, parkour, klatring, dans og yoga.

Link til Move Copenhagen på facebook: https://www.facebook.com/MoveCopenhagen/?fref=nf

 


Kajaktur over Storebælt

Lørdag d. 31.10 krydsede USG's rutinerede kajakhold over Storebælt langs med broen.

Tidligt lørdag morgen mødtes en lille folk USG'ere ved Kanonbådsskurene på Holmen for at pakke kajaktrailer. Turplanen var at krydse over Storebælt fra Korsør til Nyborg. Så den store madpakke, tørdragterne og alt sikkerhedsudstyret blev pakket.


Med en frisk sidevind og op til 2 knobs strøm, der kom fra samme retning, skulle der holdes godt op mod vind og bølger for ikke at drive af. Til gengæld kunne man hvile lidt i læ bag pilonerne på broen. Det var en stor oplevelse at se det store bygningsværk nedefra. Samtidig sker der en masse, når strøm, vind og bølger rammer broen, så som kajakroer skal man forholde sig til strømsøer, refleksbølger og kastevinde.


Det var en folk trætte men glade kajakroere, der gik i land ved hotel Storebælt i Nyborg ved mørkets frembrud, og kørte hjem derfra.

Holdet er et EPP4 træningshold, hvilket vil sige, at holdet træner op til at kunne bestå en EPP4 hajkajak prøve, som er det næst højeste niveau, man kan blive certificeret til som kajakroer.

 

PA310008PA310020
Skærmbillede 2015-11-05 Kl . 23.03.24Skærmbillede 2015-11-05 Kl . 23.04.44

Husk, at I er mere end velkomne til at søge arrangementspuljen om midler til at dække dele af udgifterne ved ture eller events, der har relation til jeres hold eller jeres træning i USG. /om-usg/generelt/arrangementspuljen/


Tag med på en af USGs spændende skiture

USG gentager de sidste års successer med Alpinskitur til olympiske Kvittfjel 29.1.-4.2. 2016 samt Langrends-/Fjeldskitur til flotte Jotunheimen 5.2.-14.2. 2016. Begge ture kører på samme måde med forskellige fede skiworkshops hver dag - både begyndere og øvede lærer en masse - vi laver luksus mad sammen på skift, og der er masser af social hygge på Fjeldstuen/Hotellet, som vi har for os selv.

Turene er inklusiv transport, al instruktion, al forplejning/mad (også på vejen op og ned!) og ophold på 4 mands værelser. Langrendsturen er for alle, også nybegyndere, da der er al den basisinstruktion som deltagerne har brug for. Er du mere øvet, skal du måske med på toptur? Alpinskituren er også for alle, men det anbefales, at man har været nogle dage på alpinski tidligere. Turen til Kvitfjell koster 2940 kr. (5 skidage), og turen til Jotuheimen koster 4.090 kr. (8 skidage). Læs mere på usg.dk og kom evt. til uforpligtende infomøde 18.1. 2016: kl.18 (Jotunheimen) og kl.19 (kvittfjel) i USG's Fællesrum, Nørre Allé 53 - /tilmelding/skikursus/beskrivelse/

 

 Ski 

 


Bas05 - Nyt basket turneringshold har set dagens lys. Vi ønsker jer held og lykke i de fremtidige turneringer

 

Basket

 


Sidst redigeret 20-01-2020 11:05:51

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.