Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2015 / Nyhedsbrev august 2015
Print side

overskrift_4.jpg

 

Kære medlemmer.


Så er den nye sæson på trapperne. Programmet er lagt på hjemmesiden . Vi håber, at du igen har lyst til at melde dig til en sæson i USG.
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om tilmeldingen til den nye sæson, så du i tide får noteret dig, hvornår lige netop du skal tilmelde dig.
 


Tilmelding starter torsdag, den 13.8, kl. 12 for dig, der er studerende og som var medlem i 2014/15 på www.usg.dk 

Husk at opdatere din profil!

 

Tilmeldingsdatoer iøvrig starter:

  • Torsdag den 20. august kl. 12.00: For alle studerende på www.usg.dk

  • Fredag den 28. august kl. 12.00: For alle, både på www.usg.dk og på USG kontoret, Nørre allé 53, kl. 12 -18

    (max 20% ikke studerende på hvert hold)

 

Du betragtes som studerende, hvis du læser fuld tid på en SU-berettiget uddannelse

Nye medlemmer kan oprette et login allerede nu.

Du kan se alle sæsonen hold på usg.dk

Træningen starter uge 36 fra tirsdag den 1. september.

 

 


Forside

 


Hvorfor tilmelde sig igen

USG har hvert år en udskiftning på 50% i medlemskaren fra sæson til sæson. Det er skønt at de 50% fortsætter i foreningen, men hvad sker der med de andre 50%, hvorfor melder de sig ikke ind igen? Vi har spurgt et par stykker, både nogle der forsvandt og nogle der er blevet.

Anders

 Anders Bjerg Pedersen
Alder: 32 år
Stilling: Softwareudvikler, scrummaster
Idrætsgrene i USG Studenteridræt: Volleyball, men har også dyrket springgymnastik en sæson eller to samt svømning et enkelt år
Hvornår begyndte du i USG Studenteridræt? Det må have været i 2005/2006-sæsonen.
Hvorfor er du blevet ved med at være i USG? Fordi USG tilbyder et meget bredt udvalg af sportsgrene og niveauer, har nogle attraktive priser og træningssteder, nogle ekstremt dygtige trænere samt et rigtig godt fællesskab og hygge til træningerne!

 

Lisbeth _2

Lisbeth Wittendorff Lorentzen
Alder: 44 år
Stilling:studerende (igen ;))
Idrætsgrene i USG Studenteridræt: Gymnastik hos Kit Kruse og karate  
Hvornår begyndte du i USG Studenteridræt? 1995 eller 96...
Hvorfor holdt du op? Jeg fik arbejde på Falster og kunne ikke nå til Kbh
Hvad kunne få dig til at overveje at være medlem i USG Studenteridræt igen? Jeg ville rigtig gerne være medlem igen, men bor i Aarhus - så en flytning...

 Kimberly

Kimberly Hendler
Alder: 34 år
Hvorfor genindmelder du dig i USG:
 Jeg genindmeldte mig til USG fordi træningen var rigtig god, fællesskabet var hyggeligt, og fleksibiliteten i forhold til at vælge hold og tider gjorde det nemt at finde belejlige tidspunkter at træne på.


 

Rebklatretur omkring Göteborg, Sverige - for begyndere/letøvet - 14. august-16. august 2015

Alle pladser er solgt, MEN vi hart sat 1 ekstra plads sat på – tilmeldingsfrist NU på torsdag 13. august. kl. 12.

Du har her chancen for at opleve nogle af Sveriges bedste klatreområder med klippe i særklasse. Vi klatrer på de bedste spots og besøger 2-3 forskellige steder i løbet af de 3 dage.

Det forventes, at du kan klatre ruter af minimum 4. grad, hvilket de fleste bedre begyndere godt kan klare (S1 er minimum). Træneren anviser ruter og hjælper med teknik.

Vi laver fælles aftensmad, hygger om bålet og overnatter i shelter/telt de 2 nætter.

 

/tilmelding/klatretur/beskrivelse/

 

 Soffabacken

 


Gå ikke glip af den nye forrygende sæson i USG

Fordybelse

I USG vil vi ikke, at Idrætten bliver tidsfordriv. En af de pirrende kvaliteter ved idræt er netop, at vi alle har lysten til at blive bedre gennem fordybelse. Det er stort at få bedre indsigt, stort at få bedre følelse for bevægelser og din idræts udfordringer.

Det sjove

Det fantastiske ved idræt er, at mange USG så gerne vil skabe seriøse træningsmiljøer, der samtidig er sjov træning. Naturligvis forudsætter det en god stemning en indsats både fra alle deltagere og træneren. Det er det der gør det let at følge træningen, lysten til at møde op til træning hænger tæt sammen med en god stemning, en udfordrende træning og en frisk tone.

Progressionen

Kvaliteten ved at gå på et hold med de samme deltagere hver uge, hver træning er at træneren sammen med jer kan skabe en progression, hvor der over sæsonen sker en udvikling i alle former for udfordringer i træningen: teknik, styrke, udholdenhed, koordination og overblik

Nærværet

Du er jo som du ved tæt på både træner og holdkammerater. Det er bare om at udnytte dette til at skabe et vedkommende nærvær i og omkring træningen. Det kræver en indsats af alle, men den indsats giver mangedoblet tilbage!

Hvis du ikke i denne sæson har nået at få disse 4 kvaliteter til at ringe, så ved du antagelig godt hvad der mangler – så er det blot til næste sæson at få skabt forudsætninger for forbedringer sammen med dine holdkammerater.

  Rigtig god sæson!

 CIMG0122

 

Ebbe Rasmussen

Universitetets Studenter-Gymnastik

 


 USG-kontorets åbningstider i august

 

Åbningstider i august

  • kl. 12-16 til og med den 22. august

  • kl. 12-18 fredag den 28. august med tilmelding for alle (max 20% ikke studerende på hvert hold)

Lukket

  • onsdag, den 26. og torsdag, den 27. august

 

Åbningstider i september

  • Mandag-fredag, kl. 12-18


Telefonen - 3537 6198 - er åben  mandag-fredag, kl. 10-16

 


Sommersæsonen 

Sommersæsonen slutter med sidste træningsgang, mandag, den 31. august. 

Ønsker du at tilmelde dig et sommerhold kan det fra torsdag, den 13.8, kun ske ved henvendelse på USG-kontoret. Se åbningstiderne ovenfor.

 


Sidst redigeret 20-01-2020 11:05:52

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.