Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2014 / Nyhedsbrev oktober 2014
Print side

 

 

 

overskrift_4.jpgEfteraar

 

Kære medlem.

Velkommen til den nye sæson i USG, vi håber, at du er rigtig glad for at træne her.

Et særligt velkommen til nye medlemmer, som er kommet til USG for første gang.

USG er en idrætsforening i forholdsvis traditionel forstand. Det vil sige, at det er medlemmerne, der bestemmer i de forskelllige interessefællesskaber i USG - alle under Hovedbestyrelsen som øverste organ. Du har således mulighed for at få indflydelse på tiltag og beslutninger på holdet og på Generalforsamlingen.

Nyhedsbrevet modtager du mindst 4 gange årligt, her får du nyheder og bl.a. indkaldelse til og referat fra Generalforsamlingen. Det betyder samtidig, at dette nyhedsbrev ikke kan frameldes, så længe du er medlem af USG.

Du er altid velkommen til at sende os indlæg til nyhedsbrevet , skriv til kontor@usg.dk og skriv Nyhedsbrev i emnelinien.



Holdspisning

USG inviterer også i hovedsæson 2014-2015 alle hold til et gratis måltid mad. Vi ønsker med dette tilbud, at styrke det sociale element på holdet.

I bestemmer selv dato og tidspunkt. I kan dog blive i lokalet  frem til kl. 22.30. Måltidet serveres i kantinen på Nørre Allé 53, 1. sal.

Menuen har kokken forudbestemt for hver dag, og den serveres i tidsrummet kl. 17.00-19.45. Træner I på et morgenhold, har I mulighed får at få brunch i tidsrummet kl.08.00-10.00. 

Menuplanen kan du se på USG’s hjemmeside www.usg.dk – nederst på siden ”Medlemsfordele/Holdspisning”

 

Holdets talsperson eller en anden repræsentant for holdet bestiller plads til holdspisningen på kontor@usg.dk med oplysning om :

  • Holdkode

  • Dato og tidspunkt for spisningen

  • Angivelse af et omtrentligt antal personer. Holdets træner er naturligvis også velkommen til at deltage i spisningen.

  • Senest 6 dage før arrangementet skal I pr. mail sende det nøjagtige antal deltagere samt antallet af vegetarretter

  • Spisningen skal helst indledes senest kl. 19.45 – alternativt vil maden blive stillet frem på buffeten til jer

  • Drikkevarer køber I for egen regning og inden kl. 19.45. Egne drikkevarer må ikke medbringes.

 Bestil venligst i god tid. 

 Vi sender en bekræftelse på Jeres bestilling, som I bedes medbringe til arrangementet som betaling.

 


                                                                          

Efteraar

 

Efterårsferie

Uge 42 er træning på følgende adresser aflyst:

  • Skolen på Islands Brygge /- yo01 og dan20

  • Dansekapellet /- dan11, dan15, dan16 og yo05

  • Frankringsgade Svømmehal/- sv04, sv17, sv38

 

På følgende hold har træneren aflyst undervisning

  • bas05 / Basket

  • dan07, dan08, dan09 / Balletgymnastik

  • dan10/ Bollywood

  • sv38 / Undervandsrugby

 

 

Du kan altid orientere dig om aflysninger og ændringer på USG's hjemmeside

Bemærk, at disse aflysninger indgår i det samlede billede af aflysninger, hvor der, på hold, der træner en gang om ugen hele sæsonen, som minimum skal undervises 22 gange, og det er det du betaler for, men på langt de fleste hold undervises der 27 – 29 gange, og det er ren bonus.

USG kontoret holder åbent fra kl. 12 - 14 i uge 42.

 


Generalforsamling

Den 27. november, kl. 19 holder vi Generalforsamling i USG. Du kan læse mere om generalforsamlingen og hvornår, du senest skal indsende forslag eller meddele, at du stiller op til Hovedbestyrelsen: /om-usg/generalforsamling/

Du kan læse USG's vedtægter her: /om-usg/usgs-vedtaegter/

TP.gif


Talspersoner

I øjeblikket bliver der valgt talspersoner på alle holdene i motionsafdelingen og de i andre afdelinger.
Dette valg er vigtig for at USG kan udvikle sig i den retning, du, som medlem, gerne vil have.

Talspersonen er bindeleddet mellem holdet og kontoret, og det er ofte talspersonen, som er kontaktpersonen til Holdspisningen.
For motionsholdene gælder det, at der holdes talspersonsmøder to gange om året. For talspersoner på de hold, der er en del af en afdeling holdes der årsmøder i afdelingerne, hvor man vælger repræsentanter til hovedbestyrelsen.

Sæsonens første talspersonsmøde bliver holdt onsdag, den 22. oktober, kl. 19 i Store Auditorium, Nørre Allé 53.

Som talsperson får du en flot USG t-shirt.

Deltagerne i afdelingerne (adventure, amerikansk fodbold, basketball, futsal, gymnastik, kajak, klatring, ski og volleyball) vil modtage en invitation til afdelingsmøde i løbet af november.

PS. Mere om at være talsperson: /om-usg/talspersonsordningen

PPS. Oplæg om hvad der er noget værd i USG: /usgs-kontor/nyhedsbrev-august-2013/hvad-er-noget-vaerd-i-usg/  samt et oplæg om hvordan et forslag føres ud i livet: /om-usg/talspersonsordningen/det-var-da-en-indlysende-god-id%C3%A9/

 


Parkering

Som nævnt i et tidligere Nyhedsbrev, har KU indført nye parkeringsregler på Nørre Campus, hvilket betyder, at det er ulovligt at parkere, på alle parkeringspladser ved Nørre Allé 51 -57. 

USG har på intet tidpunkt været involveret i denne beslutning, og vi arbejder på, at disse regler ændres, men indtil videre er det nødvendigt at rette sig efter dem, hvis man vil undgå en parkeringsbøde.

Vi må henvise til kommunens betalingsparkering mellem træerne på Nørre Allé eller parkeringspladserne ved sygeplejeskolen på Tagensvej.

_______________________________________________________________________________________________________________________

 

USG Cougars - Søger nye spillere med opstart, onsdag, den 22. oktober.

Træningssted/tid: Mimersparken, onsdag kl. 20-22

Tilmelding: Cougars.dk -  evt. kontakt: Coach@Cougars.dk

 

 Am _fb


Nye hold

Vi har haft en dejlig stor søgning til mange USG-hold i denne sæson. Vi har været så heldige, at have mulighed for at åbne flere hold som fx Balletfusion og Girly Dance Fusion. Disse hold er allerede udsolgt, så vi iler med at åbne nogle flere hold indenfor populære genre. Vi har oprettet følgende hold:

Bas08 - letøvet Baskethold i OM-hallen, Nørre Allé 53, tirsdag 16.10-17.30,  yo15 - Akroyoga,  gymnastiksal syd,Nørre Allé 51 onsdag 20.30-22.00 og Dan28 - Afrodans i KUA balletsal, Karen Blixensvej 1, torsdag kl. 20 -21.30

De efterfølgende hold er nyoprettede aktiviteter i USG:

Capoiera

Capoeira er en afrobrasiliansk bevægelseskultur, som på en gang er dans og kampsport. USG har tidligere haft populære capoeira-hold og nu tilbyder vi igen denne elegante og krævende bevæglesesform. Du kan læse mere om Capoeira og tilmelde dig her.

Nyt Capoeira-hold i Hillerødgadehallen, onsdag kl. 20-21.30 med start 22. oktober.


Capo

Ny Yoga workshop

"Yoga, stress og studieliv" , fredag, den 14. november kl. 16-18 i Dansesalen - Læs mere og tilmeld dig her

 

Yoga


Kommende USG-skikurser - nu med genial skileje!

Deltagere på kommende USG's fjeldskikursus i uge 6 (2015) kan nu leje drømme-fjeldskisæt direkte gennem USG til kun godt 450 kr. for samfulde 8 dage på ski. Deltagerne på USG alpinskikursus i uge 5 (2015) kan leje alpinsæt med hele 25% USG-rabat til kun godt 740 kr. for 5 skidage. Læs mere og tilmeld dig her: /tilmelding/skikursus/beskrivelse/
Ski

Sidst redigeret 20-01-2020 11:06:09

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.