Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2013 / Nyhedsbrev okt. 13
Print side

 

 overskrift_4.jpg

 

Kære medlemblade.gif

Velkommen til den nye sæson i USG, vi håber at du er rigtig glad for at gå her. Et særligt velkommen til de nye medlemmer, som er kommet til USG for første gang. USG er en idrætsforening i forholdsvis trsditionel forstand. det vil sige at du har selv indflydelse på regler og beslutninger via generalforsamlingen. Det betyder også, at du nogle gange i løbet af sæsonen vil modtage dette nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er USGs nærmeste kommunikationsmiddel med deltagerne, hvor bl.a. indkaldelse og referat fra generalforsamlingen bliver udsendt. Det betyder samtidig, at dette nyhedsbrev ikke kan frameldes, så længe man er medlem af foreningen. Du er altid velkommen til at sende os indlæg til nyhedsbrevet , skriv til kontor@usg.dk og skriv Nyhedsbrev i emnelinien.


Holdspisning


USG inviterer også i hovedsæson 2013-2014 alle hold til et gratis måltid mad i løbet af sæsonen.
Måltidet serveres i kantinen på Nørre Allé 53, 1. sal.
Menuen har kokken forudbestemt for hver dag, og den serveres i tidsrummet kl. 17.00-19.45. Der kan naturligvis også bestilles vegetarret. I kan opholde Jer i kantinen til kl. 22.30.

Menuplanen kan du se på USG’s hjemmeside www.usg.dk – nederst på siden ”Medlemsfordele”/”Holdspisning”

Her kan du også se, hvilke dage, der evt. er optaget

 

Hvis I træner på et morgenhold, har I mulighed får at få brunch i tidsrummet kl.08.00-10.00 i stedet for middag.Holdets talsperson eller en anden repræsentant for holdet bestiller plads til holdspisningen på kontor@usg.dk med oplysning om :

  • Holdkode
  • Dato og tidspunkt for spisningen
  • Angivelse af et omtrentligt antal personer. Holdets træner er naturligvis også velkommen til at deltage i spisningen.
  • Senest 6 dage før arrangementet skal I pr. mail sende det nøjagtige antal deltagere samt antallet af vegetarretter
  • Spisningen skal helst indledes senest kl. 19.45 – alternativt vil maden blive stillet frem på buffeten til jer
  • Drikkevarer køber I for egen regning og inden kl. 19.45. Egne drikkevarer må ikke medbringes.

 Bestil venligst i god tid 

 Vi sender en bekræftelse på Jeres bestilling, som I bedes medbringe til arrangementet som betaling.


Efterårsferie

I Uge 42 er der efterårsferie og det betyder at en del hold, som træner på folkeskoler, i nogle svømmehaller og i Dansekapellet har ikke mulighed for at træner. Det drejer sig om: dan19, dan20, dan21, dan30, dan33, dan34, flo01, kam01, kam06, kam07, kam08, sv43, sv48, sv49, sv50, sv51.

På andre hold er det underviseren der holder efterårsferie, det gælder: bas07,dan10, dan11, dan12, dan28, dan43, dan44, gym02, hig03, hig04,kaj04, kaj10, kaj07, kaj19,kaj18, sv04, sv05, sv07, sv14, sv17, sv22, sv26, sv37,yo03, yo08, yo09

Bemærk, at disse aflysninger indgår i det samlede billede af aflysninger, hvor der, på hold, der træner en gang om ugen hele sæsonen, som minimum skal undervises 22 gange og det er det du betaler for, men på langt de fleste hold undervises der 27 – 29 gange og det er ren bonus.

USG kontoret holder åbent fra kl. 12 - 14 i uge 42.


Tag med på vandretur

Opfordring til de eventyrlystne til at tage med på trekkingtur til Söderåsen, Sverige, med trekking, orientering, sightseeing og lejrliv - 3 dage – for alle - 11.-13. oktober - uk02

Fredag morgen kl. 07.00 tager vi med tog og bus 1,5 time fra København til Åstorp, hvor Söderåsen begynder. Herfra følger vi Skåneleden mod øst gennem Sveriges største løvskov, med klippepartier rundt omkring, for at finde en lidt skjult og spændende lejrplads tæt på kløften. Dag 2 går det ind mod Nationalparkens centrum, forbi Åsens højeste punkt på210 meter, og vi slår lejr med bivuakker ved en af områdets skovsøer. Aftenen går med at lave lækker bålmad sammen, og for dem, der har kræfter til det, måske en aftentur til Ulvedalen med naturligt skabte ”klippeskorstene” eller til den nærliggende imponerende højmose. På den sidste dag er der fokus på at gå gennem den smukke dal, Skäralid, der har100 meterhøje klippesider. Vi er tilbage i København omkring kl. 17.00.

Deltagergebyret inkluderer:Instruktion, kort, kompas, vandreguidning, overnatning, fælles lejrgrej, men ikke transport (ca. 200 kr.) og mad (ca. 100 kr.).

Tilmeldingsfrist: Nu på mandag 7. oktober.

/tilmelding/vandretur/hold

soderasen.gif


 Snart lukkes dørene til lokalerne på Nørre Allé

Studiekort tilhørende studerende ved Københavns Universitet samt Gæstekort tilhørende hidtidige medlemmer af USG kodes automatisk, så det giver adgang til lokalerne på Nørre Allé, såfremt kortnummeret er indtastet i medlemsprofilen på www.usg.dk. Sørg venligst for at det korrekte kortnummer er indtastet senest tirsdag oktober. Andre, der skal træne på Nørre Allé, kan hente et Gæstekort på USGs kontor. Dørene låses fra torsdag 16. september, hvorefter der kun er adgang med gyldigt adgangskort.
Bemærk: Hvis dit gæstekort bortkommer, vil du blive opkrævet 50 kr. ved udlevering af erstatningskort.


Nye hold/niveauer

Husk altid at holde øje med usg.dk, der kommer hele tiden nyt info om hold og niveauer. Konkret har vi lavet nogle flere letøvede svømmehold, både på Nørre Alle, Bellahøj og Frankrigsgade svømmehallerne. Vi har oprettet flere meditationskurser, og der er ture/kurser som løber af stablen det meste af året – så besøg hjemmesiden ofte.


 Lukkede hold – hvad så?

Vi bliver nødt til en gang i mellem at lukke et hold. Dette sker især i starten af en sæson som denne. Men hvad så? Hvis du tilmelder dig og dit hold lukker får du selvfølgelig dine penge retur, men der er jo også muligheden for at prøve noget nyt. Hvad med undervandsrugby, yoga eller adventurerace? Se mulighederne på usg.dk.


 Skifte hold?

Hvornår og hvordan skifter du hold? Du kan i princippet skifte til et hvilket som helst hold med ledige pladser, gennem hele sæsonen. Forudsat at du kan opfylde kravet for niveau og i nogle tilfælde køn. Husk på at de fleste hold har trænet siden starten af september og derfor har gennemgået en udvikling som du skal passe ind i. Holdskift koster 50 kroner i administrationsomkostninger. Holdskiftet kan du foretage inde på usg.dk via din profil.


Generalforsamling

Den 18. november holder vi generalforsamling i USG. Du kan læse mere om generalforsamlingen og hvornår du senest skal indsende forslag eller meddele at du stiller op til hovedbestyrelsen: /om-usg/generalforsamling/

Du kan læse USGs vedtægter her: /om-usg/usgs-vedtaegter/


Talspersoner

I øjeblikket bliver der valgt talspersoner på alle holdene i motionsafdelingen og de i andre afdelinger
Det lyder måske ikke så interessant, men det er faktisk vigtigt for at USG kan udvikle sig i den retning, du, som medlem gerne vil have.
Talspersonen er bindeleddet mellem holdet og kontoret og det er ofte talspersonen, som er kontaktpersonen til holdspisningen.
For motionsholdene gælder det, at der holdes talspersonsmøder to gange om året. For talspersoner på de hold, der er en del af en afdeling holdes der årsmøder i afdelingerne, hvor man vælger repræsentanter til hovedbestyrelsen. 

Som talsperson får du en flot USG t-shirt..

Bestyrelsen i UMI(motionsafdelingen) har sendt følgende invitation:

 Hej USG’er/mulig talsperson,

 Det her er en invitation til talspersonsmøde torsdag d. 24. oktober kl. 18.30-21.30 i Det Store Auditorium, Nørre Allé 53, 1. sal. Mødet er ikke kun for talspersoner og vi mangler talspersoner på rigtig mange hold så hermed en opfordring til enten at melde dig for dit hold eller simpelthen bare møde op.

USG er til for dig og generalforsamlingen i november er alle deltageres mulighed for at forbedre USG. Vi holder talspersonsmødet for at få input og blive mere opmærksomme på hvilke ønsker du har. Alle i USG ønsker bedre træningstider, lavere priser og flere instruktører på holdene, men de fysiske rammer og økonomien sætter visse begrænsninger. Forslag om at gøre det billigere for ét hold medfører i reglen at det må blive dyrere for et andet hold og forslag om at skifte træningstid betyder at nogle andre skal træne på den dårlige tid.
Hvis du har forslag eller oplevelser du mener vi skal behandle så skriv til kontor@usg.dk, senest mandag 17. oktober kl. 12.00.
Har du lyst til at være talsperson, så fortæl det til din træner eller send en mail til kontor@usg.dk med en kort besked om at du gerne vil være talsperson, dit navn, holdkode og gerne også medlemsnr.

Mange hilsner, dine UMI repræsentante  Lærke, Martin og Zara

Deltagerne i afdelingerne (adventure, amerikansk fodbold, basketball, futsal, gymnastik, kajak, klatring, ski og volleyball) vil modtage en invitation til afdelingsmøde i løbet af november.

PS. Mere om at være talsperson: /om-usg/talspersonsordningen

PPS. Oplæg om hvad der er noget værd i USG: /usgs-kontor/nyhedsbrev-august-2013/hvad-er-noget-vaerd-i-usg/  samt et oplæg om hvordan et forslag føres ud i livet: /om-usg/talspersonsordningen/det-var-da-en-indlysende-god-id%C3%A9/


USG resultatbørs

Ideen om en USG resultatbørs har ulmet længe, det kunne være spændende, at se hvilke resultater, der opnåes indenfor forskellige aktiviteter.

Hjælp os med at fylde denne børs fremover med gode USG resultater. Det gælder alle USG-idrætter. Det kan både være gode historier fra den almindelige træning og turnerings eller stævne deltagelse. Det kan være dagen, hvor fremmødet var 100 %, der kan være værd at nævne. Skriv til redaktøren på kontor@usg.dk 

 Se nogle gode resultater her 


 

 Kajakklassikeren Amager Rundt

Nogle vidunderlige stemningsbilleder fra Amager rundt den 28.-29. september taget af kajaktræner Stig Vatne

 
amager_rundt_2.gifamager_rundt_3.gifAmager_rundt_1.gif

 

 amager_rundt-_4.gif

 


 Rengøring

Der har været meget utilfredshed med rengøringen på Nørre Allé, specielt i OM- og Idrætshallen. Instituttet har skiftet rengøringsselskab og De er ikke helt tunet ind til behovet for rengøring i en idrætshal. Men nu kan du også selv være med til at gøre gulvene mere sikre. USG sørger for at du kan finde en god bred moppe i hver hal, så man kan skiftes til at varme op ved at tage en tur op og ned af gulvet med moppen. Rengøringen finder typisk sted om natten eller tidligt om morgenen og der er undervisning i løbet af dagen, hvor gulvet bliver nusset. Mopperne bliver indkøbt i løbet af de næste par uger.


Rabatordninger for USGs medlemmer

Som medlem af USG kan du benytte dig af en række rabataftaler, som USG har etableret med forskellige butikker. For at købe med rabat skal du fremvise din medlemskvittering. Er du tilmeldt online, har du modtaget kvitteringen på mail. Kvitteringen skal gælde den igangværende sæson. Du kan evt. få tilsendt en ny kvittering ved henvendelse til USGs kontor.
Du må kun købe til eget forbrug. Hvis ordningen misbruges, kan den blive lukket.
Bemærk: Rabat gælder ikke tilbuds- og udsalgsvarer.
Bemærk: I Friluftsland og Fjeld og Fritid ydes kun rabat til tilmeldte på udendørs motionshold, samt ture og kurser, der er anført i USG's program.

 

Butikker, der giver rabat til alle medlemmer af USG

Brønshøj Sport, Frederikssundsvej 140, 2700 Brønshøj, Danmark,  www.bronshojsport.dk, 15 % rabat på fodbold, håndbold, badminton, løb, fitness, svømning, hockey, streetsurfing m.m.

Bymann cyker, Øster Farimagsgade 32, 2100 kbh. Ø,  www.byman.dk,  10 % rabat på alt i cykler og cykeludstyr.

Byman Sport, Øster Farimagsgade 32, 2100 kbh. Ø www.byman.dk,  15 % rabat på alt i løbesko/tøj, badetøj fra Arena og Addidas, Camelbacks, Deuter rygsække, tri-udstyr m.m.

Dansemessen, Julius Thomsens Gade, www.dansemessen.dk,10 % rabat.

Kajakhotellet, www.kajakhotellet.dk, 10 % rabat på kajakture- og rejser. 10 % rabat på kajakudstyr og tilbehør. 5 % rabat på kajakker.

Kano og Kajak Butikken, Skovshoved Havn, www.kajak.dk, 10 % rabat på kajakudstyr og tilbehør. 5 % rabat på kajakker.

Nordic Sport, www.nordic-sport.dk, 10 % rabat på ski, skiudstyr, rulleski, skøjter, rulleskøjter, beklædning, energiprodukter m.m.

Spejdersport, www.spejdersport.dk, 10 % rabat på Spejdersports webshop. Du skal benytte en rabatkode, som du finder, når du er logget ind på din profil på www.usg.dk under "hold jeg er tilmeldt".



Butikker, der giver rabat til medlemmer, tilmeldt USGs udendørs hold, kurser og ture

Fjeld og Fritid, www.fjeld-fritid.dk, 20 % rabat.

Friluftsland, www.friluftsland.dk, 10 % rabat til tilmeldte på hold, kurser og ture. 20 % rabat til trænere.

 


Opdater din profil

Da en stor del af USGs kommunikation med medlemmerne foregår via email eller sms, er det vigtigt, at du husker at opdatere din profil, hvis der sker ændringer i dine personlige oplysninger. Det er ikke mindst vigtigt, at du anfører dit korrekte mobiltelefonnummer, da vi anvender sms ved aflysninger, som meddeles kort tid før træningsstart.


Facebook

USG Studenteridrt


Husk at ”like” USG på facebook. Vi forsøger at komme ud med de brandvarme nyheder på facebook. Du kan også bruge USGs facebook, f.eks til at søge dansepartner eller lignende.


Sidst redigeret 20-01-2020 11:06:31

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.