Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Kontakt / Nyhedsbreve / Nyhedsbreve 2013 / Nyhedsbrev aug. 13 / Hvad er noget værd i USG?
Print side

 

Af Ebbe Rasmussen

 

Hvad er noget værd i USG?

Planen er, at du som medlem engagerer dig i de værdier, som USG er bygget på. At du afstemmer disse med dine holdninger til en god idrætsforening, som du har lyst til at være medlem af. Udfordringen er at få samlet nogle signifikante holdninger til dels hvor USG skal bevæge sig hen de kommende sæsoner og dels hvor USG bør forblive forankret. Læs oplægget og drøft med dine holdkammerater hvordan fremtiden i USG skal se ud.

Med dette oplæg får du intet at vide om værdien af USGs bolde, OM-hallen eller andre økonomiske værdiaspekter. Dette er et oplæg om de beslutninger, der i tidens løb er taget for USGs måde at fungere på. Tilsammen forestiller jeg mig at disse beslutninger og rammer er USGs værdigrundlag.

Hvorfor nu et oplæg om det? Hvem behøver engagere sig i den slags bløde værdier? Går det ikke meget godt? Hvis USG skal udvikle sig, forandre sig følge med tiden, så forudsætter sådan en proces en fælles vilje. Den vilje skal jo tage udgangspunkt i ”hvor er vi nu”?

Samtidig skal dette oplæg også handle om, hvordan du og jeg kan handle og agere som medlemmer af USG, hvis vi faktisk på nogen punkter er uenige med eksisterende beslutninger eller regler.

Hvem bestemmer over USG

Nu kan USG ikke agere fuldstændig frit i forhold til omverdenen. En idrætsforening som USG er bundet af hensynet til det vi er en del af, bundet til det omgivende samfund. Her binder vi især an til 3 instanser, der stiller nogle krav til hvordan vi er struktureret.

  • Folkeoplysningsloven der administreres af Københavns Kommune for USG som københavner idrætsforening

  • DSI, DIF og DGI som er de tre hovedorganisationer inden for landsdækkende idræt som USG er medlem af.

  • Københavns Universitet

Allerede her gennem disse 3 instanser er mange forhold i USGs værdigrundlag tegnet op. Her forudsættes en vis demokratisk struktur, med generalforsamling, medlemskab og vedtægter. Stemmeret og opstillings ret for medlemmer og basis indflydelse for at medvirke til at vedtægter overholdes.

Københavns Kommune kræver at vi kan dokumentere at de lokaler USG får stillet til rådighed bruges i Folkeoplysningslovens ånd. Det betyder bl.a. at vi har styr på hvem, der er i lokalerne, at de er medlemmer, at vi kender deres cpr nummer.

Københavns Universitet ønsker af USG at vi har styr på den enkeltes studenterstatus, således at USG til enhver tid kan dokumentere at vi overholder at være mindst 80 % studerende i deltagerskaren.
DIF er USG ikke direkte medlem af men derimod indirekte via de idrætter i USG, der er medlemmer af et af DIFs specialforbund. Her forpligter vi os især til at have styr på de udøvere, der deltager i turneringer og stævner i DIF regi, at de faktisk er medlemmer af USG og for udenlandske medlemmer, at vi har ret til at benytte disse. Det kan også handle om licensregler, defineret af de enkelte forbund. Endelig kræver også DIF og DGI noget af vores demokratiske model.
Danske Studenters Idrætsforbund knytter USG sammen med de andre danske studenteridrætsforeninger. DSI har bestemmelser for hvad vi skal og må, hvis USG arrangerer Danske studentermesterskaber.

 

Hvor er så USGs eget råderum?

Har USG overhovedet nogle muligheder for selv at definere vores værdigrundlag? Der er jo andre instanser og lovgivninger der sætter rammer for USG. Jeg nævner i flæng

  • Børneattest

  • Antidoping Danmark

  • Lov om ligestilling

  • Forsikringsbestemmelser i forhold til ansvarlighed

Alligevel er det muligt for USG at definere et særegent værdigrundlag. Her får du nogle af de kvaliteter som gennem tiden er blevet besluttet – oftest af USGs øverste myndighed, generalforsamlingen.

  • Mangfoldighed mht. idrætsgrene frem for få idrætsgrene på USGs program

  • Så stort spektrum på niveaudeling, som den enkelte idræt har behov for i forhold til antal deltagere, der gerne vil dyrke denne eller i forhold til deltagernes ønsker

  • Ansatte trænere på flest mulige hold, dvs. dermed en styringsmodel, hvor træneren planlægger træningen i samspil med deltagerne og dermed sørger for høj kvalitet i træningen.

  • Et repræsentativt demokrati, hvor ”talspersoner” / holdkaptajner, vælges og udpeget på hvert hold.

  • En prispolitik, hvor studerende skal have råd til at dyrke idræt i USG, dette betyder bl.a. noget for holdstørrelserne. Jo flere deltagere jo billigere for at dyrke idræt.

  • Flere faser ved tilmeldingerne til sæsonstart, således at studerende dermed får et fortrin i forhold til ej-studerende.

  • En ideel længde for en træning på 1 time og 20 minutter. Længere træning vil naturligvis skabe færre pladser til mange medlemmer. Kortere træningstid vil kunne skaffe plads til flere deltagere.

  • Flexibilitet. Fordi USG har mange idrætter er det muligt at skifte hold i løbet af sæsonen, således at den enkelte herved har et råderum og ikke ”køber katten i sækken”

  • En mulighed for at fortryde sin betaling og melde sig fra ved hovedsæsonerne inden 3. trænings uge fra sin tilmeldingsdato.

  • Et villet grundsyn om idræt for sjov, hvor seriøsiteten samtidig skal have gode vilkår.

  • En vilje til et socialt nærvær i træningen, der kan manifestere sig i samvær udenfor idrætslokalet (holdspiseordning, aftale om kantine åbningstider om aftenen, tilskud til andre arrangementer).

 

Mange flere kvaliteter kan nævnes, men dette er blot tænkt som et oplæg til alle medlemmer i USG om at diskutere hvor USG skal fastholde og hvor USG skal forandre sig og hvorhen.

 

Selvfølgelig er der i dette værdigrundlag også økonomi. Det koster mange penge at have lønnede trænere, det koster næsten lige så meget at have en stor administration. Det vil derfor være uretfærdigt, hvis nogen snylter på dette system. Hvis nogen spiser med uden at være tilmeldt, hvis nogen får tilskud til at deltage i en turnering uden at være medlem, hvis nogen deltager i USG træningen uden at være tilmeldt. Hvis nogen tager trænerens tid uden at have betalt for denne ret.

 

At repræsentere USG

Nu vil jeg som lovet vende tilbage til hvordan man så forventes at opføre sig, hvis man er uenig i dette værdigrundlag eller formentlig blot dele deraf.
Her er man i sin fulde ret til at forsøge at få flertal for sit synspunkt og sammen med et stor nok gruppe at forandre det eksisterende værdigrundlag ved at foreslå ændringer til næste USG generalforsamling. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at den enkelte, der ønsker USG et andet sted hen forventes at være loyal overfor det vedtagne værdigrundlag indtil dette er ændres officielt.

Her er der selvfølgelig også en særlig balanceakt for USG’ere, der har en repræsentativ funktion. Det være sig talspersoner / holdkaptajner, FU medlmmer, bestyrelsesmedlemmer. Man er i sin gode demokratiske ret til at arbejde for at forandre USGs linje, men samtidig forpligtet til indtil forandringen er gennemført at være loyal for det vedtagne grundlag.

 Det kit, den mørtel, der binder USG sammen er netop denne fælles vilje til at ville USG det godt, både ved at tage ansvar for at hjælpe til at forbedre USG samt til at hjælpe med til at det eksisterende værdigrundlag overholdes af alle. Murstenene vil vælte, USG vil ikke kunne blive stående, hvis mørtlen ikke er en homogen masse med stor sammenhængskraft.

 

Sidst redigeret 20-01-2020 11:06:32

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til KSI.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.