Password

Glemt password?

Ny bruger?

 
hængelås indkøbskurv
Søg...
Du er her: Forside / Om USG / Klubber / Svømmeklubben
Print side

USG svømning og vandpolo

En social og seriøs svømmeklub

 

Vision

Svømmeklubben har en målsætning om at være Danmarks førende svømmeklub for studerende og tidligere studerende, såvel sportsligt som socialt. Vi ønsker at skabe relationer mellem klubbens medlemmer på tværs af studier, årgange og nationaliteter med svømning som fælles samlingspunkt. Sportsligt er ambitionen at have mindst et hold i 3. division ved DMH samt være den mest vindende og bedst repræsenterede klub ved Masters stævner rundt om i landet.

 

Mission

Vi ønsker at tilbyde de sportslige og sociale rammer, som gør det muligt for klubbens medlemmer at levere sportslige resultater på højt niveau, ved siden af deres respektive studier. Derfor tilbyder vi to daglige træninger, herunder 1 daglig vandtræning med kvalificerede trænere på kanten. Da svømmerne på holdet er en blandet flok med forskellige mål og ambitioner, tilstræber klubben at støtte individuelle mål og ambitioner. Især ønsker vi som klub at støtte svømmere med ambitioner om at skabe resultater ved seniormesterskaber såsom DM. Det sociale vægtes højt, og stævnedeltagelse betragtes som centralt for at opnå klubbens vision - da stævner både relaterer sig til vores sportslige mål, men i ligeså høj grad er med til at skabe de sociale rammer i klubben. Derfor arbejder vi aktivt på at få endnu højere stævnedeltagelse fremadrettet. I USG afholder vi også flere sociale, ikke svømmerelaterede, arrangementer såsom jule- og påskefrokost for at styrke sammenholdet og skabe relationer blandt medlemmerne.

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for svømmetræning op til syv gange om ugen

  • Mulighed for styrketræning hver dag

  • Kvalificerede trænere på kanten

  • Tilskudsordning til stævner og konkurrencer

  • Sociale arrangementer, herunder julefrokost, påskefrokost og sidste ”fredag i måneden"-arrangementer

  • Mulighed for venskaber på tværs af studier, nationaliteter og årgange

  • Støtte til at opnå personlige mål

 

Forventninger til dig er

  • at du er villig til at deltage aktivt i klubbens arrangementer og træning

  • at du er villig til at deltage i stævner

  • at du er villig til at træne mindst 2 gange per uge

  • at du er villig til at støtte/hjælpe til ved klubbens arrangementer i form af frivilligt arbejde

  • at du har et niveau, som gør dig i stand til at gennemføre 10 x 100 IM, eller speciale starttid 2.00

  • at du har et niveau, som gør dig i stand til at gennemføre 10 x 100 fri starttid 1.45

 

For mere information om klubben og dens aktiviteter læs her: http://www.usgvand.dk/

Sidst redigeret 06-01-2017 10:47:35

Gå til kurven, for at færdiggøre tilmeldingen og betale.

eller

Forsæt indkøb

Vi vil gerne høre din mening

Indtast dit navn, email og en kommentar herunder.
Din kommentar bliver herefter sendt til USG.

 

Navn:
Email:
Kommentar:

Send kommentar

Tak for din henvendelse.
Vi vil læse din kommentar.